Velkommen til Restaurant Uafhængig

Gastronomi & Autentiske oplevelser i skoven

I Østerskoven i Hobro, som omgiver Hotel Amerika, vandrer du mellem høje bøgetræer og egekrat. Du passerer piblende vandløb og har fra skovens vidunderlige udsigtspunkter en skøn udsigt ud over Mariager Fjord. Hvis du er heldig, støder du måske også på skovens rige dyreliv. 

I skovbunden kan du finde mange af de spiselige svampe, urter og planter, som indgår i menuerne hos Restaurant Uafhængig. Vi skaber gastronomiske oplevelser, der bygger på en altid spirende nysgerrighed og passion for, at udvikle og skabe autentiske retter med fokus på området omkring Mariagerfjord.

Fjorden, skoven og vores kreative tilgang til kokkefaget smeltes sammen til en Gastronomisk oplevelse ud over det sædvanlige. Vores køkken er hele tiden i bevægelse mod nye smagsoplevelser. Vi håber, at du vil tage med os på denne kulinariske opdagelsesrejse. Maden, vinen og den profesionelle servering gør hvert besøg på Restaurant Uafhængig til noget helt særligt.